
![]() |
Bestil Aarhus Malerlaugs ID-kortDet siger noget om dig og din virksomhed, at du er medlem af Aarhus Malerlaug: Du er en seriøs håndværker, og du bekender dig til god, håndværksmæssig kvalitet.
Din virksomhed er overenskomstdækket. Du beskæftiger faglært arbejdskraft. Du har styr på arbejdsmiljøet. Det er da værd at skilte med. Det gør du med Aarhus Malerlaugs ID-kort – et kort for dig og alle dine medarbejdere.
Ved at bære kortet synligt markerer du og dine medarbejdere, at I er fra en virksomhed med orden i tingene. Det skaber tryghed – både på den store byggeplads og hos den private kunde.
Aarhus Malerlaugs ID-kort står for troværdighed. Faglig og håndværksmæssig troværdighed. Men laugets ID-kort har også en anden mission. Kortet skal sætte fokus på, at der på den ene side findes seriøse virksomheder, der stræber efter at leve op til love og regler – og at der på den anden side findes nogen, der kan leve højt på ikke at gøre det, og som dermed byder os ubillig konkurrence.
Dybest set er ID-kortet et led i fastholdelsen af den danske aftalemodel. Vi vil bestemt gerne have konkurrence – uanset hvor den kommer fra. Men vi vil have konkurrence på lige vilkår. Flere og flere steder forlanger bygherrerne af os, at vi og vore medarbejdere kan identificere os, når vi møder op på pladsen.
Aarhus Malerlaugs ID-kort omfatter oplysninger om din virksomhed og din medarbejder. Så er kortet ikke længere markedsføring. Så er det et praktisk værktøj.
Du kan læse hvordan du bestiller ID-kortet i denne guide:
Bestilling af ID-kortet - trin for trin
Benyt følgende link for at komme ind bestillingssystemet:
Kortet produceres af
Oberthur Technologies Denmark A/S
|